Corporate social responsibility
Danova har i forbindelse med den overordnede strategiplan, udvalgt fokusområder som skal danne grundlag for vores CSR politik.
Dette skal sikre vores kunder, leverandører og ikke mindst vore medarbejdere en arbejdsplads med omtanke, som i vigtige forhold, har tænkt over og taget stilling til nedenstående samfundsforhold.
Arbejdsforhold
Sikkerheden er højt prioriteret for vores ansatte.
Vi sætter aldrig sikkerheden over styr, og følger til enhver tid den gældende lovgivning, indenfor branchen.
Vores teknikere har alle gennemgået kurset “Vejen som arbejdsplads”, for at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved arbejde i trafikerede områder.
Ligeledes er alle teknikere vaccinerede efter gældende regler i forbindelse med arbejde med spildevand.
Vores servicevogne er udstyret med det sikkerhedsudstyr, der skal bruges f.eks. til arbejde i brønde/rør. Her kan nævnes treben, faldseler, gasdetektorer, sikkerheds- beklædning m.m.
Danova går aldrig på kompromis med vores ansattes sikkerhed (eller lovgivningen), og der vil altid være tre teknikere til stede i forbindelse med arbejde i brønde, rør o.lign. med mindre, det er aftalt at kunden selv stiller med en brøndvagt.
Uddannelse
Hos Danova føler vi et ansvar for at bidrage til unge menneskers fremtid, ved jævnligt at have lærlinge i virksomheden. Vi føler os forpligtet til at være medvirkende til at uddanne unge mennesker, foruden voksenlærlinge, som Automatik Teknikere. Desuden er det i egen interesse, at være med til at forme de unge i Danova ånden. Skulle de blive efter læretiden, har de da fået firmaets værdier og kultur ind med ”modermælken”.
Derudover tilbydes alle vores ansatte løbende efteruddannelse.
Menneskerettigheder
Vi har en klar politik, ift. at sikre at vores samarbejdspartnere overholder menneskerettighederne – Vi sikrer os, at de virksomheder vi handler med, naturligvis ikke anvender børnearbejdere. Desuden har vi fokus på, at indkøb til kontoret (kaffe m.m.) overholder konventionerne.
Miljø
Når man arbejder i og med miljøet til daglig, er det naturligt at få et helt specielt fokus på dette. Navnlig vand er en højt prioriteret ressource for os. Derfor er vi partner i Aquaglobe, som er en række virksomheder i den danske vandteknologibranche, som er gået sammen om at udvikle og formidle bæredygtige vandteknologiske løsninger.
Derudover har vi stor fokus på minimering af plastic affald, foruden brug af løsninger som bæredygtigt pakkefyld, genbrugs papkasser m.m.
Vi sørger for, konstant at kigge indad og se hvor vi kan formindske vores miljømæssige fodspor. Hele tiden har vi fokus på nye bæredygtige metoder og produkter, da vi tror på at selv små forandringer, på sigt, kan gøre en forskel.