FLERE ÅRTIERS KNOWHOW

Flowmåling – En anden af vores spidskompetencer

Danova har opbygget en bred erfaring med Flowmåling, især inden for vand og spildevand. Vælg MID, doppler, transittime eller det ultimative krydskorrelationsprincip. Vi har flere årtiers knowhow inden for alle teknologierne. Så kvaliteten er høj, uanset hvilket udstyr der vælges.

Alle har fokus på vand. Der er for meget af det på de forkerte steder. Det gælder også spildevand: Hvor meget kommer der, og hvor skal vi gøre af det? Eksempelvis under skybrud, hvor det blandes med store mængder regnvand. Her kommer Danova ind i billedet. Vi tilbyder kortere eller længere kampagner til lokalisering af for eksempel uønsket vand. Du kan også købe eller leje produkterne. Valget er dit.

KOMPLICERET? VI HJÆLPER DIG

Din opgave, vores udfordring

Faktorer som rørstørrelser, kanaludformninger samt åer og vandløb kan være en udfordring i sig selv ved flowmåling. Men på målestedet kan blandt andet turbulens, opstuvning, bøjninger, pumper, meget lavt flow og utilgængelighed også forstyrre nøjagtig flowmåling. Hos Danova betragter vi det som vores udfordring. Vi ser på målested og eventuelle tegninger, og foreslår måske en flytning af det ønskede målested for at opnå ultimativ nøjagtighed. Alt kan lade sig gøre med den rigtige placering og det rigtige udstyr.

Service og support

Hvad enten der er tale om køb, leje eller en kampagne, tilbyder vi skræddersyede løsninger som for eksempel online overvågning. Så kan du selv følge situationen på målestedet, så tit du har lyst, og uanset hvor du befinder dig, ligesom du kan få alarmer via sms eller e-mail. Har du brug for assistance i form af serviceaftaler, teknisk support eller idriftsættelse, klarer vi også det. Vi kommer gerne med et oplæg.

Køb eller leje

Er du i tvivl om, hvorvidt du ønsker at købe eller leje, har du altid mulighed for at få Danova til at udføre en kampagne, der kan løbe fra en uge til flere år. Flowmålerne kan leveres som stationær eller mobil onlineløsning, og vi kan koble niveau- og regnmålere på, alt efter behov. Du har altid mulighed for at købe udstyret undervejs.

Faglig rådgivning

Medarbejderstaben hos Danova består udelukkende af dedikerede fagfolk, der varetager dine opgaver ned til mindste detalje. Vi inviterer dig til at booke et møde og fortælle om dine ønsker og behov – gerne ude ved selve opgaven. Så finder vi sammen den optimale løsning.

Kontakt os og hør mere
Flowmålingsprodukter