Vi måler jer til succes – til gavn for hele samfundet
Danova er en dansk ingeniørvirksomhed, som i over tre årtier har specialiseret sig i at hjælpe forsyningsbranchen og industrien med at tage kvalificerede og omkostningseffektive beslutninger. Vi leverer kvalitetsudstyr, fleksible løsningsmetoder og veldokumenterede data, der måler niveauer samt flow i vandløb, kanaler, kloakker, beholdere og siloer. Til gavn for vores kunder – og til gavn for hele samfundet.
Kunde
Som kunde hos Danova vil du opleve, at vi er særligt optaget af at finde de løsninger, som passer til netop jeres udfordringer. Vores mange år i branchen, og vores faglige nysgerrighed, har givet os et unikt indblik, overblik og overskud. Vi sætter en stor ære i at forstå, formidle og forankre løsninger på en fleksibel, nem og proaktiv måde. Vores mål er, at du med vores løsninger sikrer driften og øger jeres muligheder for at tage præcise og kvalificerede beslutninger på et oplyst grundlag. Det skaber ro, sikkerhed og tryghed, og det bidrager positivt til jeres ressourceoptimering og bundlinje.
Klima
Vi er, ligesom vores kunder, optaget af klimaudfordringer og intelligente teknologier. Derfor har vi udviklet en række produkter til vores certificerede og sikkerhedsgodkendte datacloud. Den opsamler viden og fortæller præcist, hvor og hvornår der skal reageres. Vi kan måle alt – her og nu – og altid med backup af historiske data. På den måde får I målsat jeres fremtidige indsatser, og I kan sætte ind, der hvor det gavner både jer og miljøet bedst muligt.
Kvalitet
Vi går ikke på kompromis med vores høje kvalitetsniveau, fordi vi ved, det betaler sig. Derfor udvikler vi hele tiden vores produktportefølje og datacloud. Kvalitet for os er også et højt serviceniveau. Vi følger hurtigt op på dine henvendelser, vi overholder aftaler og vi finder altid den helt rette person til jeres projekt. Derfor er det lykkedes os at skabe langvarige relationer og loyale kunder – som kommer tilbage og anbefaler os til andre. Det er vi stolte af.
Knowhow og faglige ekspertise
Det er vores ambition at bevare vores evne til at være nysgerrige, innovative og dedikerede. Vores knowhow og faglige ekspertise vil manifestere vores position i Danmark yderligere – men også bringe os ud på nye og spændende eksportmarkeder. Vi måler vores succes på dygtige medarbejdere og gode samarbejdspartnere, som ved at service, viden og høj kvalitet betaler sig.