Partnere hos Danova
Gennem mange år, har flere af vore samarbejdspartnere været en del af vor hverdag, med levering af kvalitets produkter. Resultatet af det mangeårige samarbejde, afspejler sig også i produkterne. Danova har været med på råd i udviklingen af flere af produkterne. Vore samarbejdspartnere lytter og handler.
UWT GmbH, som producerer bl.a. roterende, vibrerende samt kapacitive niveaumeldere, silopilot og radar niveaumålere, var den første partner Danova fik. Et samarbejde der går helt tilbage til 1989. Et samarbejde vi er meget stolte af og som har vundet os priser som bedste partner, samt priser for at ligge som nr. 3 i hele verden de seneste mange år.
Siemens A/S, kom på banen i år 2000, da de købte Milltronics, som havde være Danovas samarbejdspartner siden 1992. Milltronics producerede niveaumålere og vægte til industrier såsom minedrift, fødevare og cement m.v. Med Siemens overtagelse af Milltronics, fik Danova, ud over teknologier såsom radar, ultralyd, kapacitiv og vægte, nu også MID (magnetisk induktiv) flowmålere, tryk og temperaturmålere, ind i programmet.
Nu var ringen vel sluttet? Danova kunne levere produkter til de områder, vi var og er specialister i måling af vand og spildevand, korn og foderstoffer, fødevarer, cement og meget mere.
Men ringen var ikke sluttet, for i forbindelse med, at teknologien eksploderede indenfor avancerede computere, mobiltelefoner og meget mere, kunne vi forudse, at vi havde et hul i produktsortimentet – Danova manglede en online teknologi til produkterne.
Microtronics Engineering GmbH kom til at udfylde pladsen i 2011, hvilket i dag gør Danova til den førende indenfor professionelle online stationære og batteridrevne GPRS dataloggere, der kan kobles på hele produktsortimentet. Systemet er unikt, da det ikke er afhængig af udbyder, og derfor finder signal i selv de mest døde områder. Efterfølgende har vi i samarbejde med Microtronics udviklet vores egne unikke loggere og intelligente regnloggere samt vores data cloud.
Endress+Hauser er en af verdens førende leverandører af procesinstrumentering til niveau, flow, tryk, temperatur og analyse samt komponenter og systemer til registrering, visualisering og automation.
Vi hos Danova ved, at ringen aldrig sluttes. Der vil altid være en rivende udvikling indenfor det produktsortiment, Danova leverer. Én ting er sikker, Danovas partnere leverer altid produkter af høj kvalitet, samt en uovertruffen service.
UWT GmbH
STÅR VAGT OM NIVEAU OG PRÆCISION
Danova har i mange år arbejdet tæt sammen med UWT GmbH om løsninger til blandt andet niveaumåling af faste stoffer.
Det kan lyde som en kliché, men er ikke desto mindre rigtigt: UWT GmbH begyndte i kælderen hos familien Schropp, hvor de første sensorer så dagens lys. I dag har UWT en fremtrædende position på verdensmarkedet, men man har bevaret sin meget enkle tilgang til produktudviklingen.
“UWT har fået ry for uforgængelig kvalitet inden for især niveaumåling af faste stoffer. Igen og igen har man gennem årene lanceret nye løsninger til for eksempel berøringsfri niveaumåling, mikroprocessorstyrede målesystemer og meget mere.” siger Jan Bidsted, Danova.
Tilslut og brug de mekaniske niveauvagte af højeste kvalitet i alle former for faste materialer som pulver, granulater og foderstoffer uden kalibrering. “UWT har et verdensomspændende netværk af professionelle kolleger og UWT forstår at udvikle kvalitetsprodukter med manualer og certifikater der gør det muligt at levere produkter i hele verden. ” fastslår Jan Bidsted, Danova.
Som slutbemærkning, tilføjer Jan Bidsted: “Det var derfor en helt naturlig udvikling, at Danova så tidligt som i 1989 indledte et tæt samarbejde med UWT om at repræsentere og anvende deres produkter som niveauvagter, gaffelmeldere og niveaumålere.”
Siemens A/S
DANOVA – EN SIEMENS SOLUTION PARTNER
Siemens er verdens største leverandør af bæredygtige og miljøvenlige løsninger, og over 40 % af omsætningen kommer fra Siemens grønne portefølje. Siemens beskæftiger ca. 370.000 medarbejdere i ca. 190 af verdens lande, heraf omkring ca. 7.800 i Danmark.
GRØN TEKNOLOGI
Danmark er et af de lande i verden, der hurtigst tager ny teknologi til sig og indarbejder det i hverdagen. Siemens’ målsætning ligger godt i tråd med danskernes: at benytte teknologi og innovation til at gøre hverdagen grønnere og bedre.
Af de utallige produkter og løsninger der er tilgængelige, leverer Siemens proces instrumentering til Danova (herunder niveau-, flow- , tryk og temperaturmålere). Det dedikerede Siemens team af dygtige medarbejdere, står altid klar til at assistere, hvad enten der er brug for hurtig levering, special materiale eller andet.
Danova, blev spurgt om vi ville være Siemens Solution Partner Automation Drives, hvilket vi naturligvis sagde ja til.
Microtronics Engineering GmbH
EFFEKTIVITET. SIKKERHED. STABILITET.
Siden 2006, har Microtronics Engineering GmbH i Østrig, beriget det internationale M2M marked med udvikling og teknologier, der har sat nye standarder.
Samtidig får du som kunde, værdifulde værktøjer der gør det muligt for dig, at øge din produktivitet, forenkle dine arbejdsgange og udvikle nye forretnings- og indtjenings- modeller.
CEO Hans-Peter Buber og CFO Stefan Pfeffer, har begge været med fra starten, og har lagt grundstenen til Microtronics nuværende ry: effektivitet, sikkerhed og stabilitet.
Microtronics produktprogram dækker teknologien indenfor trådløs GSM data transmission, hvilket gør det muligt at udveksle data mellem enheder og maskiner – f.eks. mobile data enheder til indsamling af data og data kontrol “on site”, samt visuel repræsentation, og opbevaring af data, på en central server.
Den særlige egenskab er, at Microtronics tilbyder alle de komponenter, der kræves til gennemførelse af dit M2M projekt. Et samlet system bestående af hardware, software, kommunikation og visualisering.
Microtronics komplette løsninger betyder succesfulde forretningsmodeller, der er fleksible og tilpasset til netop til dine personlige behov, samt de stadig skiftende krav på markedet.
Microtronics er bl.a. leverandør af Danovas unikke online system og dataloggere.
Endress+Hauser
E+H er en af de førende leverandører af produkter, løsninger og services til industriel procesmåling og automatisering. De tilbyder omfattende procesløsninger til flow, niveau, tryk, analyse, temperatur, registrering og digital kommunikation i en lang række brancher og optimerer processer hvad angår økonomisk effektivitet, sikkerhed og miljømæssig beskyttelse.