Find os på fagmesser i både ind- og udland
Hos Danova har vi altid prioriteret at deltage i forskellige fagmesser – både inden for industrien og vandområdet. Her har vi nemlig muligheden for at netværke, vise vores seneste nyheder frem og høre hvilke behov vores kunder og samarbejdspartnere har.
Gennem de seneste snart 35 år har Danovas deltagelse i messer været en vigtig prioritet i virksomheden. Her har vi nemlig kunnet mødes med et bredt udvalg af branchefolk, kunder, potentielle kunder, leverandører og partnere – og ikke mindst få nogle gode fagsnakke og tage temperaturen på branchen og dens fremtid.
Vidensdeling og Inspiration
Deltagelse på fagmesserne har også givet os en masse viden, inspiration og indblik i de nyeste teknologier og trends. I forlængelse af de mange snakke med både kunder og partnere, har det flere gange ledt til nye og spændende samarbejder om udvikling af nye innovative produkter eller målemetoder. Noget du kan læse mere om i vores blogindlæg fra juni måned.
Direkte Feedback
Desuden deltager vi i messer for at kunne få direkte feedback fra vores kunder og fra branchefolk. Ved at interagere ansigt til ansigt med brugerne af vores produkter og måleprogrammer, får vi nemlig særligt værdifulde indsigter i, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres. Denne feedback er uvurderlig for produktudvikling og forbedring af vores kundeservice.
Messerne giver os også muligheden for at demonstrere produkterne og gå mere i detaljer omkring, hvordan de kan bruges. Vi forklarer blandt andet om opsætningen af vores produkter og hvordan man efterfølgende kan indsamle vigtige data til fremtidig brug.
Messer i 2024
I 2024 har vi allerede deltaget i flere messer – herunder Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde i Odense og DANVA årsmøde 2024 i Kolding. Vi deltog også i ACHEMA 2024 i Frankfurt, hvor vi stod på UWTs stand.
Nåede du ikke forbi eller deltog du ikke, så er der flere chancer for at mødes med os på en af branchens kommende messer. For efter sommer deltager vi blandt andet i FOODTECH i Herning d. 1.-3. oktober og AGROMEK I Herning den 26.-29. november.
Vi håber, at du får mulighed for at komme forbi vores stande!
Hvis du følger os på LinkedIn, lægger vi vores placering på messerne op, så snart vi kender dem.
Hvis ikke du deltager i nogle af de messer, er du selvfølgelig også velkommen til at tage fat i os på mail eller telefon. Vi står altid klar til at hjælpe med vores kompetencer og viden til dit næste måleprojekt.