arrow-left-primary Tilbage

Din sikkerhed, din data, dit online system: Din Danova – Data Cloud

februar 2024
Viden

Danova – Data Cloud er Danovas eget unikke, online datasystem, der giver vores kunder en nem og brugervenlig adgang til deres data – altid med sikkerheden i højsædet.

I den moderne- og højteknologiske verden, som vi uomtvisteligt lever i, bliver vi nødt til at forholde os til data. Vi skal blandt andet forholde os til, hvordan vi indhenter data, har adgang til data, opbevarer data, benytter os af data og deler data.
I Danova arbejder vi hver dag med data i forbindelse med vores mange måleprogrammer, hvorfor det helt naturligt har en høj prioritet hos os.

Vores egen unikke, online software og Data Cloud er udviklet af vores gode samarbejdspartner Microtronics Engineering GmbH, som er en af de dygtigste på markedet,  hvor du med den højeste IT‑sikkerhed, nemt og brugervenligt kan visualisere, indhente og bruge dine data.

Aktiv brug af data 

Data kan man bruge aktivt i flere forskellige henseender, og det kan blandt andet være med til at danne grundlag for kvalitative beslutninger. 

Et af blot mange eksempler på hvordan data fra målinger kan bruges effektivt er f.eks. styring af store mængder vand. I efteråret blev behovet for effektive løsninger understreget, da det ene skybrud kom lige i hælene på det andet.

Med hjælp fra data, der er registreret ved tidligere overløb i forbindelse med store mængder nedbør, har blandt andre de danske kommuner haft et bedre udgangspunkt for at tage kvalificerede beslutninger. Dataene er nemlig med til at tegne et samlet billede, der blandt andet kan fortælle noget om, hvorvidt det ville være en god ide at etablere flere regnvandsbassiner eller lede vandet andre steder hen.

Dataindsamling – en fast del af vores måleprogrammer og projekter

Vi ved, hvor afgørende et element data kan være i en beslutningsproces. 

Af samme grund er det naturligt for os at tænke det ind som en fast, integreret del af vores arbejde. Derfor har vi også udviklet vores egen datalogger, der passer perfekt til vores software og Data Cloud. Det betyder, at vi kan levere en samlet løsning fra A til Å, hvor data både er sikret og tilgængeligt.

Sikkerhed i højsædet 

En af de vigtigste ting at have for øje er datasikkerheden. Med Danova – Data Cloud er du garanteret den højeste IT-sikkerhed. 

Vores Data Cloud opfylder de nye NIS2-krav fra EU og vi beskytter dine data i vores state-of-the-art Information Security Management System (ISMS), som er i overensstemmelse med ISO/IEC 27001-standarderne. Vores ISMS sikrer derudover, at dine data håndteres med den højeste grad af fortrolighed, integritet og tilgængelighed. 

Desuden gennemgår Danova Data Cloud årligt ekstern revision af TÜV Østrig, for at opretholde vores ISO/IEC 27001-certificering.

Indsamlingen af data kræver i ligeså høj grad sikkerhed og stabilitet. Derfor bruger vi kun krypterede linjer med de leverandører, vi samarbejder med. Her arbejder vi sammen med de største og bruger den leverandører, der kan garantere den bedste dækning i det område, hvor vi har sat målere op.

Med batteridrevne målere og dataloggere sikrer vi samtidig, at det hele tiden er muligt at  opsamle data – og med udstyr i allerhøjeste kvalitet kan vi placere målere de fleste steder. Både over og under dæksler, i rør og mange andre steder uden at vi mister forbindelsen eller de vigtige data.

Flere fordele 

Der er flere dele ved at bruge Danova – Data Cloud til lagring af dine data. Her er listet nogle af dem som du kan se/justere online: :

1) Adgang 24 timer i døgnet

2) Oversigtskort med placering og status

2) Rapporter/grafer, dag – uge – måned – år

3) Status lige nu – “wake up”

4) Batteristatus

5) Hente data (også historiske)

6) Opsætning af prioritets SMS og e-mail alarmer

7) Antenneforhold og signalstyrke

8) Logging- og sende-intervaller

Vi har brugt vores snart fyrre års erfaring til at udvikle en platform, der er tilpasset branchen med høj brugervenlighed og nem adgang til data. 

På vores hjemmeside kan du læse meget mere om fordelene ved Danova – Data Cloud. Her kan du også gå på opdagelse i vores mange online test-sites. 

Læs også blogindlægget om opdatering af vores Data Cloud de nye NIS2-krav fra EU her

close-w