arrow-left-primary Tilbage

Niveaumåling: Et effektivt redskab til din virksomhed

marts 2024
Viden

I Danova har vi mere end 35 års erfaring med blandt andet niveaumålinger, der optimerer din produktion og sikkerhed.

Hvordan ved du, om din beholder er fyldt, halvtom eller tom? 

I en moderne produktionsvirksomhed er effektivitet og pålidelighed afgørende for en succesfuld drift. En af de nøgleelementer, der kan sikre driften og samtidig minimere risikoen for forsinkelser eller produktionsstop, er nøjagtig viden om, hvor meget man har på lager, og hvornår der skal fyldes op. I dette indlæg skal vi se nærmere på, hvorfor dette er så vigtigt, og hvordan valget af den rigtige måler kan have en afgørende forskel.

Hvorfor er det vigtigt med niveaumålinger?

At have præcis viden om niveauet af materialer i ens beholdere, som f.eks. en kornsilo, er afgørende for at sikre en kontinuerlig produktion. Uden korrekte målinger risikerer man overfyldning, hvilket blandt andet kan føre til driftsstop og produktionsforstyrrelser. Omvendt kan for lidt fylde føre til ineffektivitet og dermed spild af ressourcer, da der f.eks. kan opstå ventetid på levering. Ved at investere i nøjagtig niveaumåling kan man som virksomhed sikre en stabil og effektiv drift og undgå unødvendige omkostninger forbundet med produktionsafbrydelser

Den rigtige måler

Det er ikke ligegyldig hvilken måler og målemetode man vælger. Når det kommer til niveaumåling, er det nemlig afgørende at vælge den rette teknologi, der passer til virksomhedens specifikke behov og til præcis den masse, der skal måles. For der er stor forskel på, om der måles i flydende eller faste materialer. Der er derfor udviklet mange forskellige typer af måleinstrumenter med forskellige målemetoder, herunder blandt andre radar, ultralyd og kapacitive målere, hver med deres egne fordele og ulemper. Derfor  er det afgørende at overveje faktorer som materialeegenskaber, miljøforhold og nøjagtighedskrav, når man vælger den rigtige måler til sit anlæg.

Du kan læse mere om Danovas forskellige måleinstrumenter her.

Forestil dig en korn- og fodersilo, der skal opretholde et konstant niveau af korn og foder for at sikre en jævn produktion. Ved hjælp af avancerede radar målere kombineret med fyldemeldere, kan virksomheden præcist overvåge niveauerne af disse materialer i siloen i realtid. Dette gør det muligt for dem at planlægge forsyningskæden mere effektivt og undgå dyre driftsafbrydelser på grund af uforudsete mangel- eller overfyldningssituationer.

Fra et erfarent ståsted

Danova har mere end 35-års erfaring med at levere pålidelige måleløsninger til en bred vifte af virksomheder indenfor mange brancher i industrien. Vores ekspertise og dedikation til kundeservice samt vores store viden om produkterne sikrer, at vores kunder altid modtager kompetent rådgivning omkring valg af måler, der opfylder deres specifikke behov. 

Vi har også stor erfaring med at levere skræddersyede løsninger, hvor vi er med fra start, til installation og indsamling af data.

Så uanset om det drejer sig om installation, kalibrering eller vedligeholdelse, står vi klar til at hjælpe vores kunder med at optimere deres produktionsprocesser og minimere driftsrisici.

Ved at investere i nøjagtig niveaumåling af beholdere kan virksomheder sikre en stabil og effektiv produktion og minimere risikoen for driftsafbrydelser. Med den rette teknologi og ekspertise kan Danova hjælpe med at implementere skræddersyede løsninger, der passer til enhver virksomheds unikke behov.

Læs mere om vores måleprogram Flow-og niveaumåling

close-w