Fagligt indspark til DR’s artikel om udledning af spildevand ved overløb

”Urenset spildevand havner i åer og søer, men ingen ved hvor meget…”

..Det har vi et godt bud på i DANOVA!

 

Med henvisning til DR’s artikel af Line Jenvall den 23. juli 2019 (DR artikel) føler vi i DANOVA, et fagligt behov for, at bidrage med en opfølgende kommentar.

I DANOVA har vi i 30 år specialiseret os i måling på mange forskellige medier, herunder særskilt spildevand, hvor vi i de seneste 10 år har haft et særligt fokus på monitering af spildevand fra overløbsbygværker.

Som ingeniørvirksomhed, der arbejder i naturen i det daglige, er det desuden naturligt for os, at have fokus på bæredygtige løsninger, og i det hele taget kontinuerligt at stræbe efter at have en grøn profil.

 

Urenset spildevand / Opspædt spildevand

I artiklen bliver der sat fokus på et emne, som ligger os personligt nært; Nemlig udledning af spildevand ved overløbs situationer. Et gammelkendt problem i branchen, der i årevis har været overset i offentlighedens bevågenhed.

Som en virksomhed, med mange års erfaringer i branchen, og som specifikt har udviklet registrerings udstyr, netop til overløbssituationer, føler vi en forpligtigelse til at komme med et faglig indspark, i forhold til DR’s artikel.

At der udledes urenset spildevand fra overløbsbygværkerne, mener vi, er en sandhed med modifikationer. Mange af landets 5000 overløbsbygværker, er udrustet med mekanisk rensning i form af riste. Ristene har oftest en spalteåbning på 20-40mm, hvilket tilbageholder de fleste flydestoffer. I mange forsyninger har man, af hensynet til sårbare recipienter, optimeret bygværkerne med ristesystemer, med en spalteåbning på 2-5mm.

Overløbsbygværk med MONO DicsScreen (5mm rist)

Ydermere sker der en fortynding i forbindelse med overløbshændelsen, idet aflastningen er ”regnbetinget” – typisk fortyndes spildevandet med en faktor 10. Der opereres med begreberne ”opspædt spildevand” modsat ”urenset spildevand”.

Tilbageholdelsen af organisk materiale i ristebygværkerne er således ret stor – dog skal det nævnes, at indholdet af fækalbakterier (E. Coli) på trods af fortynding, er meget høj i det opspædte spildevand, hvilket naturligvis kan påvirke badevandskvaliteten.

 

Måling af overløbsvand

De danske Forsyningsselskaber har i løbet af de seneste år, skulle indberette antal og mængde af aflastet (udledt) opspædt spildevand til brancheforeningen DANVA, der videresender disse data til Miljøstyrelsen. Vidensniveauet hvorpå disse data indberettes er vidt forskelligt, og spænder ekstremt fra teoretiske data til faktiske flowmålinger. Da disse data anvendes i forsyningernes Performancebenchmarking (PBM), er det af allerstørste vigtighed ikke, at sammenligne pærer og bananer.

I Frederikshavn Spildevand A/S har man tidligere påpeget denne kontrast overfor DANVA, dette med henblik på at få ensartede metoder indført på nationalt plan. Behovet for at få igangsat og udbredt en national ”overløbsmodel” er derfor ønskværdig.

I DANOVA har vi valgt at eksponere begrebet ”overløbsmåling” og har derfor udviklet et script, programmeret efter ”Vejle” modellen, det kan beregne mængden af opspædet spildevand, tælle antal- samt varighed af overløb, ved anvendelse af simpel niveaumåling.

Måledataene kan desuden suppleres med den Danova-udviklede kameraløsning; D-Eye, der kan tage billeder under- og efter overløbet. Billederne kan bl.a. bruges som en ressource-besparende metode, til den lovpligtige inspektion af risteværket. Ved overløb, kan risteværket potentielt stoppe til, hvilket kan medføre at spildevandet løber over risten, så toiletpapir, vatpinde, hygiejnebind osv. bliver ledt direkte ud i naturen. Disse tilstopninger kan hurtigt opdages, når der løbende tages billeder under overløbene.

Eksempel på tilstoppet rist efter et overløb

Udvikling af scriptet har været en omkostningstung og kringlet affære, da det krævede en meget fleksibel løsning, der kan imødekomme forskellige kriterier for hvad et overløb er. Nogle forsyninger tæller alle overløb, uanset overløbstiden, nogle har kriterier der først beregner et overløb efter 10 min, og nogle efter 5 min. Fælles retningslinjer for alle forsyninger i Danmark ville naturligvis have gjort udviklingsprocessen af scriptet betydeligt nemmere. Men det lykkedes os at få udviklet et script, der ikke bare vil virke for de danske forsyninger, men rent faktisk fungerer på globalt plan. Scriptet har desuden den store fordel at være fremtidssikret, da alle opdateringer foregår online, og nye funktioner nemt tilføjes for opfylde behov der måtte komme med tiden. Alt opsætning, måledata og billeder foregår via vores dataserver.

 

Overløbsregistreringsscript efter “Vejlemodellen” med fotoregistrering

 

Måledata fra en overløbshændelse med D-Eye billede

 

 

Hvordan sikres de gode målinger?

DR´s artikel handler langt hen af vejen, om kvaliteten af data, hvad enten det er beregning i forhold til overflade-areal eller om det er i forhold til kvaliteten af målingerne på de enkelte overløb.

DANOVA har ekspertisen i at måle på de enkelte overløb, men erfaringen viser os, at mange målesteder ikke egner sig til at måle flow, beregnet ud fra en niveaumåling – Ikke hvis der skal opnås en hvis form for nøjagtighed. De udfordringer vi oftest løber ind i, er at det kun er muligt at måle før risten. Dvs. når risten stoppes til, hæver niveauet sig, men der løber stadig den samme vandmængde. Vi oplever også, at røret fra overløbet er for lille, så det bliver fuldtløbende og målingen forudsætter at vandet kan komme væk. Vi oplever desuden udfordringer som overløbskanter som ikke er vandrette, og ophobning af slam – Vi ser desværre tit at der ikke er taget højde for disse faktorer ved installering af målerne, enten fordi montørerne af udstyret, ikke har været klar over udfordringerne eller fordi det kan være svært at forudse hvad der sker under et overløb.

De fleste overløbsbygværker kan forholdsvis simpelt indrettes til at være egnet til at måle flow med en niveaumåler. Det kan være så simpelt som at lægge risten vandret i stedet for lodret. Andre steder skal der bare installeres en bedre kant eller den skal måske forhøjes lidt, for at få en god måling. Ved installering af vores kamera løsning, D-Eye, dokumenteres det, via vores stationære (D-Log S) eller mobile (D-Log M)  loggere, at flowmålingen der er beregnet ud fra vandets højde over overfalds kanten, også fungerer som det er tiltænkt.

Hvis det ikke er muligt at beregne sig frem til flowet, kan der installeres en reel flowmåling, dvs. en flowmåler som er i stand til at håndtere både fuldtløbende- og delvist fuldtløbende rør. Det er bla. gjort i SK Forsyning A/S, da de ønskede den ultimative løsning.

DANOVA leverer, som de eneste i Danmark, flowmålere fra Nivus. For at måle flowet med disse, skal der indtastes rørdimension samt hvilke sensorer der bruges – højde og en hastighedssensor. En typisk installation består af to højdemålere og en hastigheds måler. Med to højdemålere kan det dokumenteres at højden måles korrekt. Hastighedsmålingen dokumenteres i kraft af, at Nivus bruger krydskorrelations princippet (som de har patenteret), som er kendetegnet ved meget præcis hastighedsmåling på vandet i 16 lag, foruden en præcis angivelse af, hvor i vandet det er målt. I bund og grund, er krydskorrelation den eneste reelle mulighed for helt nøjagtig flowmåling. Alle disse data bliver sendt til DANOVA’s data server og bruges som analyse til at dokumentere at målingen er korrekt. Der kan desuden tilsluttes prøveudtager, pH, opløst ilt m.m. på vores overløbsloggere, hvilket giver en indikation af forureningsgraden af det udledte opspædede spildevand.

Måling af hastighed i 16 lag op til 500 gange i sekundet, med krydskorrelation

 

De fleste andre leverandører af flowmålinger, til ikke fyldte rør, bruger Doppler princippet. Et princip hvor der ikke kan afgøres hvor i vandet hastigheden er målt, og hvor det er problematisk at skelne imellem gode og dårlige målinger. Doppler vs. Krydskorrelation

 

Hvorfor måle overløb?

Som nævnt, har udledning af spildevand i naturen ved overløbssituationer, været et problem i mange år, og vi er glade for at der nu kommer fokus på problemet. Som branchevirksomhed er vi naturligvis fortaler for, at overløb bør måles og overvåges, da der reelt skylles spildevand ud i naturen. De data vi forholder os til, og som vi tager beslutninger ud fra, skal være så nøjagtige som muligt. Specielt når det handler om noget så vigtigt, som miljøet.

Det er bevist mange gange at beregninger ikke holder vand. Derfor der skal skaffes ordentlige reelle måledata for at pengene til forbedring af miljøet giver mest værdi. Fejl investeringer pga. af dårlige data er ikke i nogens interesse.

Det er DANOVA’s holdning at overvågning af overløbsbygværker ikke vil udgøre en enorm udgift, idet de årlige omkostninger pr. bygværk ville kunne holdes på et økonomisk anstændigt stadie.

I skrivende stund ligger Danmark badet i skybrud og potentielle overløb truer den danske natur og de hvide sandstrandes badeområder – I DANOVA er vi klar på måleteknisk at imødegå denne udfordring og deltager gerne med vores lange erfaring.

Denne artikel er udarbejdet med fagligt input fra Frederikshavn Forsyning A/S.

 

 

2019-08-29T07:58:18+00:00 28. august 2019|Nyheder|

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og vores persondatapolitik mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk