Ny hjemmeside giver det nødvendige overblik
Det er ikke kun vores måleenheder- og metoder, der fra tid til anden skal fornyes. Det skal vi også. Derfor har vi i den seneste tid haft fingrene i den grafiske værktøjskasse og kan nu præsentere et helt nyt hjemmesidedesign til gavn for vores kunder
Som virksomhed vægter vi det gode samarbejde højt og bestræber os på at levere det udstyr og de løsninger, der efter bedste evne matcher vores kunders behov. Det fordrer både indblik og overblik. Og det er vigtigt for os, at vores hjemmeside afspejler de samme principper.
Derfor har vi arbejdet intenst for at kunne lancere en opdateret og mere brugervenlig hjemmeside, hvor kunden kan gå på jagt i vores store udbud af produkter og identificere hvilke, der bedst imødekommer det aktuelle behov.
Den rigtige start
Men historien starter faktisk et helt andet sted. Før vi kunne tage hul på arbejdet med vores nye hjemmeside, stod vi nemlig overfor en anden stor opgave: at blive tydelig i vores kernefortælling.
Med hjælp fra Mette Dahl Juelner fra BizBuddy blev vi dog hurtigt skarpe til at definere hvem vi er, og hvad vi kan – og vores nu styrkede DNA har sidenhen gennemsyret alle vores beslutninger.
Først derefter og med afsæt i en nu skarpt defineret kernefortælling, påbegyndte vi i samarbejde med Morten Maintz fra Mediekon arbejdet med at strukturere og efterfølgende udvikle den nye hjemmeside.
For at understøtte den nye kernefortælling visuelt allierede vi os med Brian Rasmussen fra Fotografhuset og hans filmiske-falkeøje. Han har nemlig stået for at producere hhv. en profil- og casevideo. Her kan du blandt andet møde en værdsat samarbejdspartner, Fredericia Forsyning.
Overblik over måleprogrammer
Vores mobile og stationære måleprogrammer er en stabil og ikke mindst fleksibel vej til indhentning af præcise resultater. Og med vores nye hjemmeside kan du nu let skabe dig et overblik over vores udbud af diverse udstyr og løsningsmodeller. Vi kan måle alt – både nu og med backup af historiske data.
Klik her og tag et kig på dine forskellige muligheder:
Bedre produktoverblik
Hvis du går på opdagelse i de syv hovedkategorier: niveaumålere, niveauvagt/switch, regnmåling D-Rain, flowmålere, dataloggere D-Log og OVL kamera D-Eye, vil du blive præsenteret for et helt nyt overblik, der giver dig mulighed for at nærstudere vores mange produkter.
Hver hovedkategori indeholder nemlig en liste over de produktgenrer, som vi anbefaler, at du arbejder med inden for den bestemte måling.
Hvad enten det er roterende niveauvagte, radar eller noget helt tredje, som du vil vide mere om, kan du læse meget mere om vores produkter, specifikationer og downloade brugsmanualer her på hjemmesiden.
De fire K’er
Det er vigtigt for os at forsyne vores kunder med de fornødne informationer i forbindelse med et kommende samarbejde. Faktisk er det vores fornemmeste opgave at hjælpe forsyningsbranchen og industrien med at tage kvalificerede og omkostningseffektive beslutninger.
Men vi har yderligere et ønske om at styrke vores fortælling, der rummer mere end tredive års erfaringer. Derfor håber vi også, at du via den nye hjemmeside har lyst til at lære endnu mere om os, og hvad vi står for.
Du kan med fordel starte ved de fire K’er, der hhv. beskriver, hvordan vi arbejder med vores kunder, klima, kvalitet og know-how.
Vi håber, at du synes godt om hjemmesiden og holder dig opdateret her på bloggen, hvor vi løbende udkommer med nyheder.